Backup

At ikke have backup er at spille russisk roulette med hele sin virksomhed. Kriminelle tjener meget store penge på at kryptere dine data og derefter sælge dig nøglen til en pris, der ofte er så høj, at det ikke kan betale sig, med en mulig konkurs som følge.

En god backup gør, at du trygt kan ignorere antagonisternes krav og blot gendanne dine data fra disk eller bånd. Og husk, at din backup ikke skal være tilgængelig direkte fra dine servere. Du vil ikke risikere, at forbryderne også krypterer din backup eller sletter den. Jeg har set det ske og ved, hvor vigtigt det er, at dine backups sikres mod udefrakommende adgang.

Korrekt opsat backup beskytter dig også mod katastrofer som brand og vandskader. Med det rette backupsystem kan du desuden minimere nedetiden for din virksomhed og hurtigt komme tilbage i produktion. Hvis hver times nedetid koster penge, er det vigtigt, at du investerer i et backupsystem, der ikke kun er sikkert, men også hurtigt kan gendannes til ny hardware, hvis det er nødvendigt. Jeg hjælper dig med at finde det rette system til den rette pris.

Jeg har arbejdet med alt fra store båndrobotter til diskbaserede systemer og har stor erfaring med software som Veritas Backup Exec og Arcserve backup. Jeg har arbejdet i mange år med at sælge EMC/Dell Avamar som tjeneste og har arbejdet med datadeduplikation, siden teknologien var ny.

Jeg hjælper dig med at opsætte et nyt backupsystem eller gennemgå dit gamle system og sikrer, at alt fungerer, som det skal.